Amalie's historie

Jeg hedder Amalie, og jeg er 22 år gammel.

Jeg har boet på Solutio Broen i mere end to år, og siden er der kun sket fremskridt med mig!

Da jeg flyttede ind, var jeg mistroisk og paranoid. Efter at have oplevet flere forskellige bosteder, hvor jeg er blevet misforstået og endda opgivet, følte jeg, at verden ikke var til at stole på. Men allerede da jeg tog kontakt til Vivi, halvandet år inden min indflytning på Broen, lærte jeg at hun var til at stole på, og da jeg flyttede ind var personalet super imødekommende, venlige og hjælpsomme. De lærte mig hurtigt, at jeg sagtens kan have tillid til dem.

Det er omsider lykkes at finde et bosted til mig, hvor jeg føler mig tryg. Jeg ved, at jeg kan stole på personalet, som også er rigtig gode til at berolige mig, når jeg er på mit skrøbeligste.

Mine forældre er også væsentligt mindre urolige for mig, efter de har lært Solutio Broen at kende – de ved, at personalet gør deres bedste for at passe på mig!

Jeg kan varmt anbefale Solutio Broen til unge, som har det ligesom mig.

Et lille digt….

Tak fordi I er der for mig.
fordi I passer på mig,
viser omsorg og støtte
selv når det er sværest.
Tak fordi I holder fast,
når verden omkring mig ramler
Og fordi I bevarer roen,
når alt andet er kaos.
I har bygget et liv,
jeg har lyst til at leve i
og I har gang på gang vist mig,
at det er værd at kæmpe for.
At I ikke vil svigte mig.
Tak for jeres evige styrke,
i den ellers svære kamp.

Amalie