Job hos Solutio Gruppen

Solutio Gruppen består af private opholdssteder og botilbud, hvor vi har specialiseret os i hjælpe mennesker med særligt krævende psykiske og sociale problemer efter Servicelovens §66, 107 og 108. Det betyder, at vores medarbejdere skal have de nødvendige faglige kompetencer og relevante erfaringer for jobbet.

Vi tilstræber, at vores medarbejderstab er bredt sammensat uddannelses- og erfaringsmæssigt, og i Solutio Gruppen er vi i alt omkring 50 medarbejdere fordelt på foreskellige botilbud, fællesledelse og serviceteam.

Men skal du have job i Solutio Gruppen er det allervigtigste, at du er topmotiveret for at arbejde med mennesker, der kæmper med med alvorlige psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser, behandlingsdomme og måske også misbrugsproblemer.

Sammen med dine kolleger på det enkelte bosted skal du være med til at give vores beboere rigtigt mange ”gode dage” og arbejde målrettet på at opfylde de behandlingsmæssige mål, som vi – sammen med sagsbehandlere og beboere – har for opholdet på Solutio.


Derfor lægger vi også stor vægt på dine kommunikationsmæssige- og professionelle kompetencer, så vores samarbejde med beboerne, deres pårørende, sagsbehandlere og andre relevante fagfolk kan foregå med et højt kvalitetsniveau.

Vi tilbyder

Vi ved, at vi stiller store krav til vores medarbejdere i Solutio Gruppen, både fagligt og personligt. Men til gengæld tilbyder vi et job, der giver plads til stor selvstændighed og indflydelse på dit job, hvor ikke mange arbejdsdage er ens.

Vores vagtplan udarbejdes som en ”ønskeplan”. Det betyder, at alle de faste medarbejdere selv melder ind med de dage og vagter, som de ønsker at dække for den kommende måned. I praksis går planen altid op på denne måde.

Også når det gælder lønninger gør Solutio Gruppen tingene lidt anderledes: Alle medarbejdere får samme timeløn uanset uddannelse og anciennitet, og alle timer – dag/aften/nat/weekends – aflønnes med samme sats. På den måde undgår vi, at alle jagter de ”dyre” timer, og forsøger at undgå de ”billige”, der jo også skal dækkes ind. Ved at give alle medarbejdere ens timeløn, respekterer og værdsætter vi alles indsats lige meget.

Da vi gerne vil have dygtige medarbejdere, skal vi også udvikle vores kompetencer løbende. Derfor prioriterer vi efteruddannelse højt i Solutio Gruppen, og opfordrer vores medarbejdere til at dygtiggøre sig fagligt og personligt.

Info og ansøgning

Er du interesseret i at høre mere om et job i Solutio Gruppen – så kontakt gerne David Tønsberg på mobil 2585 3819 eller ledelsen på de enkelte botilbud.

Du er også altid velkommen til at skrive en uopfordret ansøgning til Solutio Gruppen på job@solutiogruppen.dk.

Persondatapolitik 

Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med behandlingen af din ansøgning vil foretage digital behandling af de personoplysninger som fremgår af din ansøgning.

Behandlingen af personoplysningerne sker efter reglerne Databeskættelsesforordningens artikel 6 og evt. artikel 9 hvis din ansøgning indeholder følsomme personoplysninger.

Med fremsendelsen af din ansøgning giver du samtykke til vi kan behandle de personoplysninger vi har modtaget fra dig.

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at sende os en e-post til job@solutiogruppen.dk med besked om, at du trækker dit samtykke, og dermed også din ansøgning, tilbage.

Hvis din ansøgning ikke fører til ansættelse hos os, så sletter vi personoplysningerne om dig efter 1-6 mdr.