Velkommen til Solutio Kongskilde!

Solutio Kongskilde bød den første beboer velkommen i november 2017, og dermed er vi et af de relativt nyetablerede botilbud i Solutio Gruppen, der tæller flere specialiserede og døgndækkede botilbud.

I Solutio Gruppen har vi fra starten i 2010 specialiseret os i at arbejde med mennesker med krævende psykiske og sociale problemstillinger. Alle vores p.t. 15 medarbejdere er motiverede for og har kompetencerne til at hjælpe og støtte mennesker, der kæmper med psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser og måske også dobbeltdiagnoser.

Smukt naturområde

Solutio Kongskilde er placeret midt i et meget smukt naturområde ca. 9 km syd for Sorø på hovedvej 157 mod Skælskør med sø og en meget stor have. Ejendommen var tidligere eget af Skov- og Naturstyrelsen, der stadig ejer store fredede områder i det flot kuperede terræn med vandrestier rundt om vores ejendom.

På Solutio Kongskilde har vi plads til i alt 16 beboere i ny-renoverede 1 og 2 værelses lejligheder.

Hovedbygningen på Kongskilde rummer også et stort og lyst fælleslokale med køkken/spisestue i den ene ende og dagligstue i den anden. Vi har også motions- og fitness lokale og et kreativt værksted samt bordtennis og bordfodbold.

Fem nøgleværdier  

På tværs i Solutio Gruppen arbejder vi på grundlag af 5 nøgleværdier: Selvbestemmelse og indflydelse – Respekt – Troværdighed – Faglighed – Åbenhed. Læs mere om vores værdier her.

Solutio Gruppens faglighed er bygget op om kognitiv terapi og relations-arbejde, rummelighed, ADL-træning, motiverende samtaler og NADA-behandling – alt med et klart mål: At give hver enkelt beboer så mange gode dage som muligt!

Få mere at vide

Vi du vide mere om Solutio Kongskilde – så læs mere på de andre undersider i menuen eller kontakt vores leder Brian Jørgensen på +31 32 60 46

 

Bestil et besøg hos os

Telefon 3132 6046
brian@solutiogruppen.dk

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.