Lelighederne og fællesområderne
På Solutio Kongskilde har vi – fuldt ombygget og færdigrenoveret – plads til i alt 16 beboere. Vi råder vi over 8 stk. 1-værelses lejligheder på 28m2 med køkkenfaciliteter og stort badeværelse, 3 stk. 2-værelses lejligheder på 59 m2 med stue, soveværelse, køkken og bad, 3 stk. 1-værelses lejligheder på 30 m2 med fælles bad og 2 akutboliger på 15 m2 med thekøkken og fælles bad.
Ud over beboernes private lejligheder råder Solutio Kongskilde over et stort og lyst fælleslokale med køkken/spisestue i den ene ende og dagligstue i den anden. Her laver vi mad, og der foregår aktiviteter dagen igennem med vores beboere. På Solutio prioriterer vi det sociale samvær og fællesskabet samtidig med at den enkelte også har mulighed for at være sig selv.
Hovedbygningen på Kongskilde rummer også motions- og fitness lokale og et kreativt værksted med mulighed for snedkeri og håndarbejde, ligesom vi har bordtennis og bordfodbold. Vi vil udbygge tilbuddene i takt med de ønsker, vores nye beboere giver udtryk for.